Tæpper kan bruges overalt i hjemmet, og kan være med til at ændre udtrykket i ethvert rum. Tæpper bruges typisk de steder, hvor vi opholder os mest eller går mest. Derfor er det vigtigt at vedligeholde og rengøre tæpperne for at give dem en længere holdbarhed og samtidig en ren og pæn overfalde.
Rengøringsvejledningen er næsten ens ved stort set alle tæpper. Der er dog nogle tæpper der skal behandles og rengøres anderledes blandt andet viskosetæpper. Se mere om dette i afsnittet om viskosetæpper længere nede på siden.
Generel rengøring og vedligeholdelse af tæpper
- Støvsug tæppet.
- Fjerner støvsugningen ikke pletten på tæppet, kan en bomuldsklud og lunkent vand bruges. Vigtigt: det skal være uden rengøringsmidler. Gnub forsigtigt pletten væk.
- Er pletten stadig på tæppet, bør du sende tæppet til et professionelt tæpperenseri. Det vil sige professionel fladvask.
Tæppeunderlag anbefales
Vi anbefaler, at du kommer et tæppeunderlag under dine tæpper, så tæppet ikke glider. Ved at benytte et underlag vil dit tæppe også ligge mere fladt og pænt. En anden fordel ved at placere et underlag under tæppet er, at du kan undgå farveafsmitning på dit gulv.
Sørg for at støvsuge tæppet jævnligt og drej på tæppet indimellem for at undgå slitage. Hvis tæppet er vendbart, som f.eks. nogle kelimtæpper, kan du både vende tæppet om og dreje det for at fordele slitagen.
Særligt med kelim, viskose, håndtuft og skindtæpper
Kelimtæpper
For at vedligeholde kelimtæpper er det vigtigt, at du husker at dreje eller vende tæppet indimellem for at fordele slitagen. Kelimtæpper har tendens til at bukke lidt op i hjørnerne. For at undgå dette, skal det pågældende hjørne rulles modsat, hvorefter det ligger lige igen.
Har kelimtæppet lange tråde i overfladen, kan de klippes af med en saks.
Viskosetæpper
Det er vigtigt at du støvsuger viskosetæppet regelmæssigt i luvretningen. Du ødelægger viskosetæppet hvis du benytter børste eller prøver få en plet væk med vand. Får du en plet på tæppet skal du derfor sende det videre til fladvask hos et professionelt tæpperenseri.
Tunge møbler kan efterlade trykmærker i tæppet. F.eks. hvis du placerer tæppet under en sofa samt sofabord. Dette er meget normalt ved luvtæpper.
Håndtuftede tæpper
Håndtuftede tæpper skal jævnligt støvsuges ved vedligeholdelse. Den måde tæppet er produceret på gør, at der vil være overskudsuld. Det betyder, at tæppet efter noget tid vil ulde – ca. efter 4-5 måneder. Da det er uld vil tæppet med tiden blive mindre, ligesom en sweater i uld.
Skindtæpper
Ejer du et koskind eller andre former for skindtæpper, vil det være unikt fra tæppe til tæppe, da det er et naturprodukt. Tæppet kan derfor variere i farver og former. For at vedligeholde et skindtæppe skal tæppet forsigtigt støvsuges.
Ryatæpper
Et ryatæppe kan afgive luv og garn, hvilket er helt normalt. Specielt de glatte polyester- og viskosetæpper kan afgive tråde. Disse kan fjernes fra tæppet ved hjælp af støvsugning.
På udkig efter et nyt tæppe? Tag et kig på vores sortiment af flotte tæpper her.